Dit lokale værksted i Stenstrup
Om vores autoværksted
Smedegårdsvej 1, Stenstrup
Husman's Auto
Carsten Husman har siden 2000 været selvstændig med sin enkeltmands-virksomhed.
Vi sætter meget pris på kvalitet, tillid og vores rolle i lokalsamfundet. Så kommer du forbi vores værksted i Stenstrup, er du altid sikret en behagelig snak under dit værkstedsbesøg eller aflevering af bil til vores mekanikere.
Når du aflevere din bil hos os, er den i trygge hænder. Vi er et værksted med mange års erfaring inden for branchen, og er altid opdateret på det nyeste viden. Vi har bred viden og erfaring i reparationer af mange forskellige bilmærker og modeller.
Herudover handler vi med grossister, som levere varer flere gange dagligt, og dermed sikrer vi hurtigt at få leveret reservedele til din bil, og du behøver derfor ikke undværer din bil længere end højst nødvendigt.
Vi tager os af din bil
Medarbejdere hos Husman's Auto
Indehaver
Carsten startede sin karriere i autobranchen i 2002 og har siden opbygget mange års erfaring inden for faget. Han er uddannet hos Opel i Svendborg og har gennem årene løbende videreuddannet sig for at følge med udviklingen i bilbranchen.
I 2016 blev Carsten efteruddannet som tekniker, og senest i 2025 har han videreuddannet sig som el- og hybridtekniker. Det betyder, at han i dag har stor erfaring med både traditionelle biler og den nye generation af el- og hybridbiler.
For Carsten handler godt håndværk om grundighed, kvalitet og om at finde den rigtige løsning for kunden. Med mange års erfaring og en konstant lyst til at lære nyt er han en vigtig del af hverdagen hos Husmans Auto.
Når Carsten ikke arbejder, går en stor del af fritiden med hans helt store passion – Harley-Davidson. Det er især glæden ved motorcyklerne, køreturene og friheden på landevejen, der trækker.
Carsten har været gift med Sasja siden 2006, og sammen har de tre børn. Familien og interessen for motorer fylder derfor en stor del af livet – både på og uden for værkstedet.
Husmans Autos blæksprutte
Sasja blev ansat hos Husmans Auto i 2015 og har siden været en vigtig del af den daglige drift. Hun er gift med Carsten, og sammen driver de Husmans Auto med stort engagement.
Sasja er oprindeligt uddannet køkkenleder, men efter en arbejdsskade i 2007 tog hendes arbejdsliv en ny retning. Siden har hun videreuddannet sig inden for kontor og administration, og i dag er hun Husmans Autos daglige blæksprutte.
Hun har styr på en stor del af det, der foregår bag kulissen og springer mellem kunder, telefoner, administration og alle de andre opgaver, der får hverdagen på værkstedet til at fungere. Kort sagt – der er ikke meget, der slipper forbi Sasjas skrivebord.
Privat er Sasja mor til tre børn og jonglerer hver dag mellem arbejdsliv og familieliv. Det kræver både overblik, fleksibilitet og en god portion energi.
Når der skal kobles helt af, deler Sasja og Carsten deres store passion for Harley-Davidson.
El og hybridteknikker
Martin blev en del af teamet hos Husmans Auto i maj 2020. Han er uddannet mekaniker fra Pavegydens Auto og har siden været omkring lidt af hvert inden for mekanik og maskiner.
Efter sin uddannelse arbejdede Martin en periode på en maskinstation. Her fik han for alvor mulighed for at arbejde med de større maskiner og traktorer, som også i dag er en stor del af hans interesse.
I 2025 blev han desuden uddannet el- og hybridtekniker, så han også er klar til at arbejde med den teknologiske udvikling inden for biler.
Privat bor Martin sammen med sin kæreste på en nedlagt bondegård ved Hesselager. Og måske er det ikke helt tilfældigt, for Martin har altid haft en stor interesse for traktorer og maskiner. Han hjælper stadig en gang imellem en lokal landmand, når der er brug for lidt ekstra hjælp.
Martin er med andre ord en mekaniker, der både har benene solidt plantet på værkstedsgulvet og hjemme på gården – og som trives bedst, når han kan bruge hænderne og løse de udfordringer, der dukker op.
Lærling
Casper er lærling hos Husmans Auto og er godt på vej mod at blive udlært automekaniker. Den 27. februar 2027 kan han kalde sig færdiguddannet.
Casper er typen, der ikke bare nøjes med at arbejde med biler – han har en stor interesse for alt, hvad der har en motor. I fritiden roder han gerne med biler, knallerter, gravemaskiner og stort set alt andet, der kan skrues på og fås til at køre.
Han har en naturlig nysgerrighed for teknik og mekanik og elsker at finde ud af, hvordan tingene fungerer – og ikke mindst hvordan de kan repareres, når de ikke gør.
Når han ikke står med hænderne i en motor, bruger Casper en del af sin fritid på styrketræning.
Hos Husmans Auto er Casper derfor en del af den nye generation af mekanikere – med masser af gåpåmod, interesse for faget og en tydelig passion for alt med en motor.